Gårute i det gamle Tokyo og gamerkvarteret

I det nordlige Tokyo finder du Chiyoda og Taito ward, som nærmest er hinandens modsætninger. Du kan gå fra gamle templer i træ til moderne gamerbutikker i flere etager. På gåturen kommer du forbi alle de vigtige stop, og der er noget som tilfredsstiller alle i familien.

Gåturen er 5 kilometer lang og egnet for alle. Der er tempelbesøg, shopping, fodbadscafe, sushi og spilarkader.

Husk at vælge tøj der er passende til tempelbesøg.

Start dagen med at gå rundt i Asakusa, som huser Tokyos ældste tempel Senso-ji. Fra Asakusa Station finder du nemt Nakamise-dori, shopping-gaden som leder op til templet. Nakamise-dori er pakket med lange rækker af små butikker, der sælger alt fra souvenirs til lækre lokale specialiteter som dessert med rød bønnepasta – hvilket smager bedre end det lyder til.

Sensō-ji har ry for at være Tokyos eneste turist-mareridt… Og hvis du kommer midt på dagen, så kan der godt være turister i lange baner som trisser rundt i kimono. Hvis du vil have en mere stille og rolig oplevelse, så kom om eftermiddagen. Du kan som regel også finde lidt mere ro i kvindernes tempel, som ligger til venstre for det store tempel. Du kan også besøger området efter templet og boderne er lukket, så er der ingen turister.

oplyst tempel i Asakusa med mørke skyer bagved
Vil du undgå de store menneskemængder? Så besøg Senso-ji-templer om aftenen mens templet og boderne er lukket.

Ved templet kan turister leje en kimono og blive klædt ud i traditionelt tøj – der er delte meninger om hvorvidt det er at respektere den lokale kultur eller ej. Skulle du være i tvivl om du har set en ægte Geisha, så er det næppe tilfældet ved templet. Men du kan være heldig at se en lokal i kimono på vej til templet. Når du er færdig med at udforske templet og tempelområdet, så gå til Don Quijote Asakusa og oplev ægte japansk vanvidsshopping.

Butiksfacade af Don Quijote i Asakusa Japan
Donki butikkerne er en unik Japansk oplevelse. Overvej at medbringe ørepropper og husk dit pas til Taxfree shopping.

Familievenlig sushi til frokst

Efter Don Quijotes jungle af skøre produkter, trænger du helt sikkert til at sidde ned og få noget at spise. Gå til Kura Sushi Flagship Store i Asakusa, træk et nummer i automaten og vent på at det bliver din tur til at få et bord. Omkring frokost kan ventetiden være op til en time, så kom gerne på lidt skæve tidspunkter. Du bestiller sushi fra bordets tablet, eller vælger en tallerken fra det transportbånd der kører rundt med sushi. Når du er færdig med en tallerken, så smider du den ned i vaskekanalen så den flyder ud til opvasken. Når du har smidt 5 tallerkner i, kan du spille et spil på Ipaden og vinde et lille stykke legetøj. Der følger grøn the og vand med til måltidet og du kan bestille sodavand og øl. Stedet er velegnet til alle, også familier og solorejsende. Prisniveauet er meget fornuftigt og der er flere vegetarmuligheder.

Runnig sushi ved Kura Sushi i Japan, sushiruller med agurk og daikon
Ruller med agurk og daikon (kinaradiser)

Museer, fodbadcafe og gaming om eftermiddagen

Gå videre til Uneo Park, som ofte er fuld af liv og aktiviteter. Der ligger også flere store museer som National Museum, Nature & Science Museum og Uneo Zoo. Når du er færdig med at udforske parken, så fortsæt til Mominoki House som er en fodbad-cafe, hvor du kan hvile de trætte fødder. Med friske fødder fortsætter turen til Akiba (Akihabara Station), hvor en hel bydel ligner en teenagedrengs drøm. Der er masser af butikker med manga og spilbutikker i flere etager. Spilbutikkerne indeholder alt fra klomaskiner til pokemonkort, og ofte er der en hel etage til hver type spil. Både spil og mangabutikkerne bliver både besøgt af unge og voksne, så du kan godt finde tegneserier der bestemt ikke er for børn.

Fra Akihabara Station kan du nemt tage et tog til resten af Tokyo. Har du tid til overs, så overvej en tur i biografen sammen med alle de lokale unge mennesker i Akiba.